Skip to main content

Ind imellem alle strikkeopskrifterne der kræver min koncentration, strikker jeg små ting, som jeg nærmest kan strikke uden at tænke. 

‘Pausestrik’ kalder jeg de små projekter, fordi min hjerne holder pause, mens mine hænder er beskæftiget. At jeg så samtidig ender op med et lille stykke strik som jeg faktisk kan bruge, det gør bare fornøjelsen endnu større.
I foråret 2023 har jeg strikket flere små tørklæder ud fra samme idé – dvs. et meget enkelt tørklæde i halvpatent med en pæn opslagning og aflukning. Såre simpel at strikke og meget nem at bruge til det meste.
Herunder får du min anvisning til hvordan tørklædet strikkes. Opskriften beskriver maskeantallet til mit latte-farvede uld/bomulds tørklæde og mit melerede tørklæde i Isager Bomulin.
Til tørklædet i mohair har jeg slået 35 masker op. Men ellers har jeg bare fulgt opskriften og tilføjet smalle striber á 2 pinde i en kontrastfarve.

MATERIALE OG GARNFORBRUG
-Latte farvet tørklæde: Ca. 75 g Coast fra Holst Garn (350 m/50 g).
Tørklædet strikkes med dobbelt garn.

-Meleret tørklæde: Ca. 100 g Isager Bomulin (210 m/50 g).
Tørklædet strikkes med dobbelt garn og jeg har brugt 1 ngl fv. 0 + 1 ngl fv. 47 og strikket til garnet var næsten brugt op.

-Mohair tørklæde: Ca. 50 g Kid Seta fra Gepard Garn (210 m/25 g).
Tørklædet strikkes med dobbelt garn og jeg har brugt 2 ngl elfenbens farvet + en rest latte farvet.

TØRKLÆDETS MÅL
Længde: ca 100 cm / Bredde: ca 14 cm

PINDE
Pind 3,5 mm

Bemærk: Opskriften kan nemt reguleres og du kan strikke det i alle garnkvaliteter. Du skal blot huske på, at maskeantallet du slår op, skal være et ulige maskeantal.

OPSKRIFT
Slå 31 masker op på pind 3,5 mm med dobbelt garn, slå maskerne op som vist i Video 1 – Italiensk opslag, men følg kun videoens anvisning på selve opslagningen af maskerne og strik maskerne således:
1. pind, retsiden: Som vist i videoen snos garnet omkring hinanden inden du begynder at strikke, strik 3 ret * læg tråden foran næste vrangmaske og tag masken løs af pinden, 1 ret som vist i videoen, gentag fra *-* og slut med 2 ret.
2. pind, vrangsiden: 2 ret, *  læg tråden foran næste vrangmaske og tag masken løs af, 1 ret *, gentag fra *-* og slut med 1 ret.
3. pind, retsiden: 3 ret, * læg tråden foran næste vrangmaske og tag masken løs af, 1 ret *, gentag fra *-* og slut med 2 ret.

HEREFTER FORTSÆTTES I HALVPATENT
Vrangsiden: Strik alle masker ret.
Retsiden: 2 ret, * strik ret ned i masken der sidder under masken på pinden, 1 vrang *, gentag fra *-* og slut med 1 ret ned i masken der sidder under masken på pinden, 2 ret.

Gent disse 2 pinde.

(Se foto A+B herunder)

Strik halvpatent til tørklædet har den ønskede længde, – mit tørklæde måler ca 100 cm i længden. Slut med 1 pind fra retsiden.

AFSLUTTENDE RIBKANT OG AFLUKNING
Næste pind fra vrangsiden2 ret, * tag vrangmasken løs af med garnet foran arbejdet, strik 1 ret *, gentag fra *-*, slut at tage vrangmasken løs af med garnet foran arbejdet, 2 ret.

Næste pind fra retsiden2 ret, * strik 1 ret, tag vrangmasken løs af med garnet foran arbejdet *, gentag fra *-*, slut pinden med 3 ret.

Næste pind fra vrangsiden2 ret, * tag vrangmasken løs af med garnet foran arbejdet, strik 1 ret *, gentag fra *-*, slut at tage vrangmasken løs af med garnet foran arbejdet, 2 ret.

Mål en tråd-ende af som er ca 3 x så lang som kanten du skal aflukke.

Luk maskene af som vist i Video 2) – Italiensk aflukning.

Foto A viser hvordan retmaskerne strikkes på tørklædets retside.

Foto B viser tørklædets retside,

……………………………………………………………………….