The Tiny Scarf – pdf [DK]
kr. 45,00
Note: This pattern is in Danish. If you want to buy the English version of The Tiny Scarf, you can find it at ravelry.com /link to
”Små uldne tørklæder ses overalt. Både de nedtonede og neutrale farver og de mere kraftfulde og livlige farver bliver brugt som det lille ekstra til efterårets outfits og The Tiny Scarf er min udgave af dette lille dejlige stykke håndstrik.
The Tiny Scarf er designet, så det kan bæres med begge sider som forside, så faktisk er det et stykke to-i-én strik og giver dig en masse muligheder for styling, hvis du strikker det op i et par af dine yndlingsfarver”
____________________________________________________________________________________
Sværhedsgrad: Strik ** / Montering – ingen montering
[* Begynder **Let øvet ***Øvet ****Rutineret *****Ekspert]
BREDDE: ca 145 cm efter vask og udspænding
HØJDE: ca 33 cm målt midt på tørklædet
STRIKKERETNING
Tørklædet strikkes oppefra og ned mod spidsen.
GARN
100 g Isager Alpaca 2, 50 % alpaca, 50 % uld (250 m/50 g).
Bemærk: Garnforbruget er angivet til 100 g, men det ene fed á 50 g bruges der kun en lille smule af.
Tørklædet vejer ca 60 g hvilket svarer til ca 300 m garn, når tørklædet strikkes i Isager Alpaca 2.
Der kan evt. tillægges m efter nedenstående anvisning så tørklædet bliver større. Strikkes tørklædet større vil der ikke være så meget garn til rest, af de i alt 100 g garn der anbefales, at man køber til tørklædet.
PINDE (vejledende)
Rundpind 3,5 mm (80-100 cm)
2 maskemarkører
STRIKKEFASTHED
21 m hulmønster iflg diagrammet på p nr 3½ mm = 10 cm i bredden.
ÆNDRING AF TØRKLÆDETS STØRRELSE
Hvis du ønsker et større eller mindre tørklæde er det muligt at tilføje eller reducere i m-antallet, men antallet du ændrer m-antallet med, skal være deleligt med 12 – dvs. tilføj/eller reducer f.eks med 12 masker/24 masker/36 masker.
TEKNISK BESKRIVELSE
Tørklædet strikkes oppefra og ned. Strik først 3 begyndelses pinde over alle masker. Herefter strikkes hulmønster iflg diagrammet og således, at der i hver side, i slutningen af hver pind, stoppes før de sidste 3 masker på pinden som ikke strikkes, men som blot hviler på pinden indtil der skal strikkes kant langs tørklædets skrå sider.