Midsommer top – pdf [DK]

kr. 55,00

Note: This pattern is in Danish. If you want to buy the English version of Midsummer top, you can find it at ravelry.com /link to

Midsommer toppen er et tidløst og enkelt stykke strik, der kan bæres på stranddage, til sommerkomsammen’er, til hverdag og fest og under en cardigan eller en let blazer på blæsende dage.
Midsommer toppen er både til shorts og klipklappere og til en lang luftig nederdel og høje hæle. Strikket på p 4.5 mm er det et hurtigt stykke strik og du kan lufte din nye top efter bare et par dage med strikketid.
____________________________________________________________________________________

Sværhedsgrad: Strik ** / Montering *
[* Begynder  **Let øvet  ***Øvet  ****Rutineret ***** Ekspert]

STRIKKERETNING: Nedefra og op

STØRRELSER: XS-S  (S-M)  M-L  (L)  L-XL  (XL)  XL-2XL

TOPPENS BRYSTVIDDE: 86 (93) 100 (106) 113 (120) 126 cm –
passer til brystvidde/eget kropsmål 80-85 (86-92) 93-99 (100-105) 106-112 (113-119) 120-125 cm

LÆNGDE: ca 53(54)56(57)59(60)62 cm

TOPPENS SKULDERBREDDE, INCL. RIBKANTER: ca 37(38)39(40)41(43)44 cm


MATERIALER OG GARNFORBRUG

Blå top
-250(250)300(350)350(400)400 g CottonWool 3 fra Gepard Garn (farve 556), 50% ekstrafin merinolammeuld og 50% ekstra fin bomuld (230 m/50 g).
Toppen strikkes med 2 tråde CottonWool 3.
-Restgarn til Italiensk opslag på rundpind.

 Råhvid top
-100(100)100(150)150(150)150 g Japansk bomuld fra Isager (farve 0), 100 % bomuld (315 m/50 g).
-200(200)200(200)250(250)300 g Trio 2 fra Isager (farve Linen), 50 % linen, 30 % bomuld, 20 % lyocell (175 m/50 g).
Toppen strikkes med 1 tråd af hver garnkvalitet.
-Restgarn til Italiensk opslag på rundpind.

Sort top
-350(400)400(450)500(550)600 g Arezzo fra Hjertegarn (farve 1990), 33 % hør, 47 % bambus, 20 % bomuld. Løbelængde 150 m/50 g.
Toppen strikkes med 2 tråde Arezzo.
-Restgarn til Italiensk opslag på rundpind.

Gul / eller råhvid mohair top
-125(125)125(150)150(175)175 g Tilia fra Filcolana (farve 196/French Vanilla eller farve 101/Natural White), 70 % kid mohair, 30 % silk (210 m/25 g).
-50(50)50(50)50(50)50 g Kashmir Lux fra Familien Davidsen (farve 18/råhvid som er anvendt til både den gule og den råhvide mohair top ), 95 % geelong  first-cut lammeuld, 5 % cashmere (1000 m/50 g).
Toppen strikkes med 2 tråde Tilia og 1 tråd Kashmir Lux. I alt 3 tråde.
-Restgarn til Italiensk opslag på rundpind.


PINDE (vejledende)
Rundpind 3,5 mm (60 cm)
Rundpind 4 mm (40+80 cm)
Rundpind 4,5 mm (80 cm)

STRIKKEFASTHED
18 masker og 24 pinde i glatstrikning på pind 4,5 mm med garn som beskrevet for varianten = 10 x 10 cm.
Bemærk: Hvis du strikker toppen i Japansk Bomuld og Trio 2 fra Isager (råhvid top) eller Tilia fra Filcolana og Kashmir Lux fra Familien Davidsen (gul top), så kan det være nødvendigt at strikke toppens glatstrikkede del på pind 5 mm, for at kunne overholde strikkefastheden. De ribstrikkede dele strikkes med pinde som beskrevet i opskriften.

Husk altid at strikke en strikkeprøve, for at kontrollere din strikkefasthed, inden arbejdet påbegyndes.

VIDEOLINK
Video 3) – Italiensk opslag på rundpind
/ på www.sannefjalland.dk – søg under Videoer i hovedmenuen.
Video 5) – German Short Row (vendestrik) / på www.sannefjalland.dk – søg under Videoer i hovedmenuen.
Video 2) – Italiensk aflukning / på www.sannefjalland.dk – søg under Videoer i hovedmenuen.


TEKNISK BESKRIVELSE
Toppen strikkes nedefra og op rundt på rundpind indtil ærmegabet hvor arbejdet deles. Ryg og forstykke strikkes herefter hver for sig, men på helt samme måde. Der strikkes først indtagning til ærmegab hvorefter der strikkes vendestrik i hver side, som former halsudskæringen. Derover strikkes en rib-sektion, skuldersømmenes masker aflukkes, skuldersømmene syes sammen og halskantens masker fortsætter over 4 omgange dobbeltstrik. Ærmegabet kantes med en ribkant der mindsker ærmegabets omkreds og får ærmegabet til at lægge sig pænt ind til kroppen.
Kroppens ribkant slås op med teknikken Italiensk opslag og øvrige ribkanter aflukkes med teknikken Italiensk aflukning. Teknikkerne findes som video på www.sannefjalland.dk
Videoerne er på dansk. 

Varenummer (SKU): Midsommer top-danskpdf Kategori: Tags: , , ,