Lotus – pdf opskrift
kr. 55,00
“Lotus er en feminin, blød uld- og mohairsweater. På forstykke og ryg strikkes et hulmønstermotiv, mens ærmerne strikkes helt i glatstrik. Sweateren strikkes med 1 tråd uld og 1 tråd Silk mohair. Kroppen strikkes i et stykke rundt på rundpind, fra nederste ribkant indtil ærmegabet. Ærmerne strikkes rundt på strømpepind eller rundpind og delene samles i raglan-bærestykket der strikkes rundt på rundpind”.
Sværhedsgrad: Strik *** / montering *
[* Begynder ** Let øvede *** Øvede **** Rutinerede]
SWEATERENS BRYSTVIDDE: 108(114)121(127) cm
LÆNGDE: 61(61)62(63) cm
ÆRMELÆNGDE, målt fra aflukningen af halskanten ned over skuldren og til ærmets rib-opslagningskant: 67½(68½)70(71)cm
MATERIALER, – de 2 kvaliteter strikkes sammen:
-Sanne Fjalland KnitWear lammeuld (100 % ren ny uld)
Løbelængde: ca 225 m / 50 g
-Kid Seta fra Gepard Garn (70 % super kid mohair / 30 % shappe silk)
Løbelængde: ca 210 m / 25 g
STRIKKEFASTHED:
18½ m og 24-25 p i glatstrik med 1 tråd uld + 1 tråd mohair på p nr 4½ = 10 x 10 cm
Husk at pindene er vejledende – lav altid en strikkeprøve inden arbejdet påbegyndes !
GARNFORBRUG:
-Sanne Fjalland Knitwear lammeuld, lys grå fv. 2s: 250(250)300(300) g
-Kid Seta fra Gepard Garn, råhvid fv. 406: 125(125)150(150) g
- ØNSKER DU AT KØBE SANNE FJALLAND KNITWEAR LAMMEULD, FINDER DU DET HER
Bemærk: Mohairgarn til modellen forhandles ikke her i webshoppen, men kan købes hos de fleste garnbutikker. De fleste silkmohair kvaliteter har samme løbelængde pr. 25 g og kan derfor anvendes til modellen. - GENEREL INFO VEDR. KØB AF PDF OPSKRIFT FINDER DU HER