Herringbone top – pdf [DK]
kr. 55,00
“Herringbone top er en sommerbluse med let A-form, lidt rummelig pasform og løstsiddende,
brede ærmer med ærmelængde der går ned over overarmen”.
___________________________________________________________________________
Sværhedsgrad: Strik ** / Montering – ingen montering
[Begynder **Let øvet ***Øvet ****Rutineret *****Ekspert]
STRIKKERETNING: Nedefra og op
STØRRELSER: S(M)L(XL)2XL
TOPPENS BRYSTVIDDE: 98(105)111(118)125 cm
TOPPENS HOFTEVIDDE: 103(110)116(123)130 cm
LÆNGDE: 57(58)59(60)61 cm
MATERIALE
Cotton Baby Lino fra Gepard Garn.
80 % cotton, 20 % linen.
Løbelængde: ca 178 m / 50 g.
GARNFORBRUG: 6(6)7(8)9 ngl fv. 128 Bronze.
PINDE (vejledende)
Rundp nr 2½ (40+80 cm)
Rundp nr 3½ (40+80 cm)
Evt strømpep nr 2½ og 3½ til ærmerne.
STRIKKEFASTHED
24 m og 32-33 p i glatstrik på p nr 3½ = 10 x 10 cm.
TEKNISK BESKRIVELSE
Kroppen og ærmerne strikkes rundt på rundpind fra nederste kant og op. Delene samles i det runde bærestykke, der strikkes med et grafisk strukturmønster. Nakken er forhøjet med vendepinde, der er placeret under bærestykkets mønster.