HERA sweater

kr. 55,00

“HERA henter inspiration fra 70’ernes klassiske strikkede busseronner – enkel, afslappet og tidløs. Formen er løs og lige med påsatte ærmer, markerede ribkanter og en halsudskæring formet med vendepinde. En klassiker i ny fortolkning – enkel, afslappet og anvendelig. Den er oplagt til højtaljede jeans med brede ben eller en smal nederdel og flade loafers”
____________________________________________________________________________

Sværhedsgrad: Strik ** / Montering – ingen montering
[Begynder **Let øvet ***Øvet ****Rutineret *****Ekspert]

STRIKKERETNING
– Kroppen strikkes nedefra og op
– Ærmerne strikkes oppefra og ned

STØRRELSER: 1 (2) 3

SWEATERENS BRYSTVIDDE: 108(120)132 cm
LÆNGDE: 59(62)65 cm
VINGEFANG, MÅLT FRA ÆRMEKANT TIL ÆRMEKANT OG HEN OVER SKULDRENE: 146(150)154 cm

VALG AF STØRRELSE
Det er individuelt hvor meget rørlig vidde/positive ease man ønsker at have i sit tøj. For at vælge den rigtige størrelse, anbefaler jeg, at du sammenligner målene på Hera sweateren med tøj du allerede har i garderoben, og der ud fra vælger den størrelse der passer bedst til dig. På billedet har jeg størrelse 2 på hvilket svarer til, at sweateren har 28 cm rørlig vidde.

MATERIALE
-400(450)500 g Isager Eco Soft, 56% alpaca og 44% økologisk bomuld (125 m/50 g).
-En garnrest i samme tykkelse som Isager Eco Soft til opslagning af kroppens masker.

PINDE (vejledende)
Rundpind 4,5 mm (80 cm og 40 cm)
Rundpind 5 mm (80 cm)
Strømpepinde til ærmer 4,5 og 5 mm

STRIKKEFASTHED
16 masker og 22 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm
Husk at pindene er vejledende, lav altid en strikkeprøve inden arbejdet påbegyndes.

TEKNISK BESKRIVELSE
Kroppen strikkes nedefra og op, rundt på rundpind indtil ærmegabet hvor arbejdet deles til ryg og forstykke.
På forstykket strikkes vendepinde der former halsåbningen på forstykket og derover strikkes rib op til aflukningen af skuldersømmenes masker. Ryggen strikkes lige op uden vendepinde.
Skuldersømmene syes sammen, og kraven strikkes som en fortsættelse af halsåbningens masker. Kraven er så høj, at den kan ombukkes. Ærmernes masker strikkes op rundt langs ærmegabet og ærmerne strikkes oppefra og ned mod håndleddet. Kroppens nederste ribkants masker slås op med teknikken ’Italiensk opslag på rundpind’, og kravens og ærmernes rib aflukkes med teknikken ’Italiensk aflukning’. Teknikkerne findes som video på her

*Vejledning til køb af opskriften finder du HER

Varenummer (SKU): hera sweater_DK Kategori: Tags: , ,