Dot slipover – pdf opskrift
kr. 55,00
“Dot slipoveren er en kort slipover med et old school look. Slipoveren er konstrueret til, at sidde forholdsvis tæt til kroppen, hvis du vælger en størrelse der er 4-5 cm større end dit brystviddemål. Slipoveren strikkes nedefra og op, rundt på rundpind indtil ærmegabet hvor arbejdet deles til ryg og forstykke. Skuldersømmene syes sammen, og ribkanterne strikkes på rundt langs ærmegab og halskant. Nederst på slipoveren strikkes et lille ‘lus’ mønster efter diagram”.
Sværhedsgrad: Strik ** / Montering **
[* Begynder **Let øvede ***Øvede ****Rutinerede]
STØRRELSER: S (M) M/L (L) L/XL (XL)
SLIPOVERENS BRYSTVIDDE: 92(97)102(107)112(117) cm
LÆNGDE: ca 51(52)54(54)56(56) cm
MATERIALE:
100 % ren ny uld fra Sanne Fjalland KnitWear.
Løbelængde: ca 225 m / 50 g.
GARNFORBRUG:
Bundfv: 150(150)200(200)200(250) g
Mønsterfv: 50(50)50(50)50(50) g
Personen på foto er 168 cm høj og har en brystvidde på 92 cm, som er svarende til størrelse M. Den gule slipover er strikket i str M i bundfv. Sivgul 216s og mønsterfv. Mørk grå 4s.
Den sandfarvede slipover er strikket i str M-L i bundfv. Lys sand 6s og mønsterfv. Mahogni 213s.
PINDE (vejledende):
Rundp nr 2½ (40+80 cm)
Rundp nr 3 (80 cm).
STRIKKEFASTHED:
24 m og 33-34 p i glatstrik = 10 x 10 cm