DAGHOLD [tirsdag]
SKALS HØJSKOLEN FOR DESIGN OG HÅNDARBEJDE
Fra august 2024 er jeg ansat i en deltidsstilling på Skals højskole hvor jeg underviser i strik.
…………………………………………………….
DAGHOLD [tirsdag) v/ Sanne Fjalland
På skolen kan du tilmelde dig et daghold i strik, hvor du får undervisning på skolen 8 gange i løbet af en sæson fra januar til december. I tiden mellem undervisningsdagene kan du arbejde videre med dit håndarbejde derhjemme. Du tilmelder dig for en sæson af gangen, og følger det samme hold, og den samme underviser hele sæsonen.
DATO FOR UNDERVISNING
Kontakt Skals højskole vedr. dato for undervisning.
DELTAGER ANTAL: Max 12 personer
PRIS: 3800 kr. incl. forplejning (formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe)
TILMELDING
Hvis du ønsker at tilmelde dig mit tirsdags daghold i strik, skal du kontakte Skals højskole / Helle Lyngsø for tilmelding på mail: lyngsoe@skals.nu
Hvis holdene er fyldte, kan du blive skrevet på skolens venteliste.
KURSUSBESKRIVELSE
LÆR SPÆNDENDE STRIKKETEKNIKKER OG FÅ INSPIRATION TIL, HVORDAN DU BRUGER TEKNIKKERNE I DIT STRIKKETØJ.
I løbet af de 8 kursusdage, skal vi om formiddagen arbejde med spændende teknikker. Teknikkerne strikker vi op i fine prøver, som gemmes i en ringbindsmappe, som du selv medbringer. Du vil få inspiration til hvordan du kan anvende teknikkerne i egne strikkeprojekter.
Om eftermiddagen arbejder vi mere frit og individuelt.
Du kan f.eks vælge, at arbejde videre med teknikprøver som en fortsættelse af formiddagens undervisning.
Eller måske har du mere lyst til, at forsøge dig med design af din egen sweater ud fra en allerede eksisterende grundmodel, hvor de lærte teknikker kan indgå som en del af dit design?
Måske er du i gang med et strikkeprojekt, som du har brug for hjælp til at komme i mål med?
Uanset hvad du vælger at arbejde med om eftermiddagen, vil du kunne få min hjælp og individuelle vejledning.
Mere info vedr. kurset og hvad du selv bedes medbringe følger inden kursus start.