DAGHOLD [tirsdag]

SKALS HØJSKOLEN FOR DESIGN OG HÅNDARBEJDE
Fra august 2024 er jeg ansat i en deltidsstilling på Skals højskole hvor jeg underviser i strik.

…………………………………………………….

DAGHOLD  [tirsdag) v/ Sanne Fjalland
På skolen kan du tilmelde dig et daghold i strik, hvor du får undervisning på skolen 8 gange i løbet af skoleåret 2024/2025. I tiden mellem undervisningsdagene kan du arbejde videre med dit håndarbejde derhjemme. Du tilmelder dig for et helt skoleår af gangen, og følger det samme hold, og den samme underviser hele det skoleår.

DATO FOR UNDERVISNING
Tirsdag d. 3. september 2024, kl. 9:00-15:00
Tirsdag d. 1. oktober 2024, kl. 9:00-15:00
Tirsdag d. 22, oktober 2024, kl. 9:00-15:00
Tirsdag d. 3. december 2024, kl. 9:00-15:00
Tirsdag d. 28. januar 2025, kl. 9:00-15:00
Tirsdag d. 25. februar 2025, 9:00-15:00
Tirsdag d. 1. april 2025, kl. 9:00-15:00
Tirsdag d. 6. maj 2025, kl. 9:00-15:00

DELTAGER ANTAL: Max 12 personer

PRIS: 3800 kr. incl. forplejning (formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe)

TILMELDING
Hvis du ønsker at tilmelde dig mit tirsdags daghold i strik,
skal du kontakte Skals højskole / Helle Lyngsø for tilmelding på mail:  lyngsoe@skals.nu

Hvis holdene er fyldte, kan du blive skrevet på skolens venteliste.


KURSUSBESKRIVELSE

LÆR SPÆNDENDE STRIKKETEKNIKKER OG FÅ INSPIRATION TIL, HVORDAN DU BRUGER TEKNIKKERNE I DIT STRIKKETØJ.

Jeg har planlagt dette kursus ud fra min egen tanke om, at det er fint at kende forskellige strikketeknikker, men at det er endnu bedre, hvis man samtidig lærer, hvad man kan anvende teknikkerne til.

I løbet af de 8 kursusdage, skal vi om formiddagen arbejde med spændende teknikker som f.eks. struktur-og flerfarvestrik, broderi på strik, kanter og kraver, tilpasning af strikkeopskrift, finish mm. Der vil være forskellig sværhedsgrad så alle kan være med.

Teknikkerne strikker vi op i fine prøver, som gemmes i en ringbindsmappe, som du selv medbringer.

Om eftermiddagen kan du vælge 2 spor for undervisningen:
-Du kan i løbet af kurset strikke en sweater med rundt bærestykke, hvor du kan indsætte og afprøve nogle af de strikketeknikker, vi arbejder med i løbet af kurset. Jeg medbringer en strikkeopskrift på en top-down glatstrikket basissweater med rundt bærestykke, som du kan anvende, hvis ikke du selv har en opskrift på en basissweater du vil strikke. Garnet til sweateren skal du selv medbringe. Mere info herom følger inden kursusstart.
-Har du ikke lyst til at kaste dig ud i arbejdet med at strikke en sweater, så kan du bruge hele kursusdagen på at strikke teknikprøver til mappen. Så får du i løbet af kurset, samlet en masse prøver, som du senere kan tage frem og lade dig inspirere af.

Mere info vedr. kurset og hvad du selv bedes medbringe følger inden kursusstart.

 

Kategori: Tags: ,