Remake sweater

DKK 55,00

”Remake sweateren er en let oversize basic sweater med en høj opretstående krave. Sweateren strikkes i et nemt strikket strukturmønster. Sweateren er forholdsvis bred, ærmerne er rummelige og der afsluttes med ribkanter. Kroppens ribkant sidder lidt løst omkring kroppen, mens ærmernes ribkant slutter helt til håndleddet. Remake sweateren kan bæres både til jeans, og over den lange kjole eller nederdel med vidde”.  

Sværhedsgrad: Strik *** / Montering *
[* Begynder  **Let øvet  ***Øvet  ****Rutineret ***** Ekspert]


STØRRELSER:
S (M) L  (XL-2XL)  2XL-3XL
SWEATERENS BRYSTVIDDE: 112(121)129(138)147 cm
1/1 ÆRME-OMKREDS ØVERST INDEN AFLUKNING TIL ÆRMEGAB: 40(43)46(49)52 cm
HEL LÆNGDE: ca 57(58)59(63)65 cm
Længden er i forhold til at kroppens ribkant strikkes 8 cm høj. Ribkantens højde kan reguleres.

PASFORM: kropsnær 1 – 2 – 3 – 4 – 5 oversize

MATERIALE:
Supersoft fra Holst Garn /  www.holstgarn.com
50% merino og 50% shetland uld
Løbelængde: 50 g = 287 m
Der strikkes med dobbelt garn.

GARNFORBRUG
500(550)550(650)700 g
Garnforbruget er et beregnet forbrug i forhold til ovennævnte sweater længde. Vær opmærksom på om du evt. afkorter eller forlænger sweateren, da dette vil påvirke garnforbruget.

TILBEHØR
En garnrest i kontrastfarve og med samme tykkelse som 2 tråde Supersoft fra Holst. Garnet bruges til hæklet opslag – Video 4).

PINDE (vejledende)
Rundp nr 4 (40+80 cm)
Rundp nr 4½ (80 cm)
Strømpep nr 4 og 4½
Hæklenål nr 4½

STRIKKEFASTHED
18½ m og 29 p i ribmønster som beskrevet i opskriften, med 2 tråde Supersoft fra Holst Garn og strikket på p nr 4½ = 10 x 10 cm.
Bemærk: Da Supersoft købes uvasket, er det vigtigt, at strikkeprøven vaskes og tørres før du måler din strikkefasthed.

VIDEOLINK
Video 4) – Opslag med hæklenål
/ på www.sannefjalland.dk – søg under Videoer i hovedmenuen.
Video 2) – Italiensk aflukning / på www.sannefjalland.dk – søg under Videoer i hovedmenuen.

TEKNISK BESKRIVELSE
Sweateren strikkes med dobbelt garn, nedefra og op, rundt på rundpind/strømpepind. Maskerne slås op med hæklenål og en garnrest i kontrastfarve, og der strikkes fra strukturmønsteret og op. Efterfølgende fjernes den hæklede opslagning, maskerne fra opslagningen sættes over på pinden, og kroppens og ærmernes ribkanter strikkes herfra og ned. Ribkanternes højde kan derfor nemt tilpasses. Da ærmelængden er den vigtigste længde, og fordi længden øges/mindskes med 1 hel mønsterrapport i højden, er det en fordel at strikke ærmerne før kroppen. Opskriften til ærmerne er derfor beskrevet som det første der strikkes.

                                                                                                                  

Varenummer (SKU): remake sweater-danskpdf Kategorier: , , , Tags: , , ,