Flora – pdf opskrift

DKK 55,00

“Flora blusen strikkes af 1 tråd Kid Seta mohair og 2 tråde Kashmir Lux – de 3 tråde strikkes sammen. Blusens A-form er lidt løstsiddende og rummelig. Raglanindtagningerne er strikket som dobbelte indtagninger. Halsudskæringen er konstrueret som en flad udskæring der ligger tæt til halsen. Halsudskæringen kantes med en smal glatstrikket kant der ombukkes til vrangsiden og strikkes sammen med masker der opsamles på vrangsiden. Som en ekstra detalje er den ene Kashmir Lux tråd byttet ud med en tynd DMC metaltråd i halskanten. Ryg og forstykke strikkes rundt på rundpind indtil ærmegabet. Ærmerne strikkes rundt på strømpepind/rundpind. Delene samles i raglan-bærestykket der strikkes rundt på rundpind”.

Sværhedsgrad: Strik ** / montering **
[* Begynder ** Let øvede *** Øvede **** Rutinerede]

STØRRELSE: XS(S)M(L)XL(XXL)
BLUSENS BRYSTVIDDE: 90(96)101(107)112(118) cm
LÆNGDE: 61(62)63(64)65(66) cm
Modellen på fotoet er 168 cm høj og bruger konfektionsstr. 38. Blusen er strikket i str. S

MATERIALER:
-Kid Seta fra Gepard Garn, 70 % Kid Mohair/30 % Shappe Silk
Løbelængde: ca 210 m/25 g.
-Kashmir Lux, 95 % Geelong first cut lammeuld/ 5% cashmere.
Løbelængde: ca 1000 m/50 g
-DMC Metallic tråd.
Løbelængde: 40 m/pr. spole

STRIKKEFASTHED: 22 m og 32-33 p i glatstrik med 1 tråd Kid Seta + 2 tråde Kashmir Lux på p nr 3½ = 10 x 10 cm

GARNFORBRUG:
Kid Seta: 6(6)6(7)7(8) ngl
Kashmir Lux: 3(3)3(3)3(3) spoler
DMC Metallic tråd: 1(1)1(1)1(1) spole

 

Varenummer (SKU): pdf-flora Kategorier: , Tags: , ,