Kvalitet: 

Sanne Fjalland KnitWear 100 % ren, ny uld er 2-trådet lammeuld, udviklet, spundet og indfarvet hos Henrichsens Uldspinderi i Skive DK.
Garnet sælges i bdt á 50 gr. med banderole.
50 gr. / ca 225 m.

Vejledende strikkefasthed:
24 m i glatstrik på p nr. 3-3½ = 10 cm i bredden.

Efterbehandling:
Håndvask ved max 30 grader / liggetørring / strygning ved middelvarme over et fugtigt klæde.
Det anbefales at du vasker dit strik så lidt som muligt. Vask af uld bør foretages skånsomt.

Farver:
Farvenumre der kun består af tal er rene farver / Farvenumre der slutter med s er melerede farver.

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………….

“Sanne Fjalland KnitWear 100 % ren, ny uld er 2-trådet lammeuld fra Henrichsens Uldspinderi i Skive/DK.  Og som alle produkter fra det familiedrevne spinderi er det et uldgarn af absolut bedste kvalitet ! Spinderiet er miljøgodkendt og underlagt strenge krav til forarbejdning af uld.

Råulden importeres fra New Zealand. Spinderiet har igennem 5 generationer, samarbejdet med distributører der sikrer at produktet, målt på alle parametre fra dyrevelfærd til færdigt produkt, er et uldgarn af meget høj kvalitet. Mit farvesortiment består dels af spinderiets standardfarver, dels af mine egne farver som jeg får blandet. Farverne fra Henrichsens Uldspinderi er et kapitel for sig, idet der farves på en blanding af hvid og grå uld, hvilket giver uld-nuancerne det fine, levende spil. Jeg bliver aldrig færdig med at designe strik i denne uldkvalitet fra spinderiet i Skive. Det er et klassisk uldgarn, der på én gang er et rustikt, blødt, let og luftigt garn der er en fornøjelse at arbejde med”. 

Vil du strikke tøj med meget lang holdbarhed og med et helt igennem ægte uld-look, skal du vælge dette garn